“I Landdistrikternes Fællesråd er vi stærkt bekymrede over, at der i øjeblikket træffes beslutninger, der kan få uoprettelige konsekvenser for din kommunes landdistrikter og landsbyer. Vi ved, at I rundt i kommunerne er pressede økonomisk, ekstra markant i kommuner med negativ befolkningsudvikling. Derfor er det ekstra vigtig ikke at lave besparelser, der er kortsigtede, og som på længere sigt viser sig at være en omkostning i stedet for en besparelse!

Fagligheden skal være i orden uanset skolestørrelse, der skal selvfølgelig være elever og opbakning til skolen fra forældrene.

Der vil med mellemrum skulle lukkes en skole, eller ske mindre tilpasninger, men at lukke flere skoler i et hug, ja aktuelt, er der kommuner, der vil lukke 4, 5, 6 eller flere skoler. – Det er ikke begrundet i faglighed, men ene og alene ønsket om at spare i driftsudgifterne på skoleområdet.

Landdistrikternes Fællesråd oplever aktuelt en massakre på folkeskolerne rundt i kommunerne, og vi modtager henvendelser fra vrede og dybt frustrerede borgere. Vi hører desværre ofte, at mange kommunalpolitikere ikke vil diskutere fx skolestruktur med borgerne inden beslutningerne er truffet – det gælder selvfølgelig ikke dig eller din kommune… eller gør det..?

Desværre er det at nedlægge en række skoler en meget kortsigtet formodet besparelse, som alt andet lige, vil vise sig IKKE at være en besparelse på lang sigt. Konklusionerne i Skolens Rejsehold og i KREVI rapporten er ikke så entydige, som det fremstilles, og derfor kan de ikke bruges som argument til at lukke små skoler.

Bosætningen af ressourcestærke tilflyttere forsvinder, idet en helt ny undersøgelse fra Statens ByggeforskningsInstitut (SBI) konkluderer, at hvis landsbyens skole (som vurderes at være det væsentligste rammevilkår for bosætning) forsvinder, så flytter de ressourcestærke tilflyttere væk igen fra kommunen. Dermed kan det påvises, at basale rammevilkår som tilstedeværelsen af en skole i en landsby, har betydning for til- eller fraflytning på kommuneniveau.

Fra Landdistrikternes Fællesråd kan vi anbefale, at man inden der foretages skolelukninger undersøger muligheder for at anvende rullende indskoling, aldersblandet undervisning (samlæsning af klasser) og endelig fælles ledelse mellem større og mindre skoler (filialmodel), til at reducere omkostninger UDEN, at det forringer kvaliteten i undervisningen på nogen måde.

Derfor håber Landdistrikternes Fællesråd, at kommunalpolitikerne vil tænke sig om 2 gange og undersøge alternative løsninger inden de skrider til drastiske løsninger, som skolelukninger.

Lansddistrikternes Fællesråd står til rådighed for en uddybende dialog, også om borgerinddragelse”, skriver Steffen Damsgaard.

Landets kommuner er trængte økonomisk, samtidig med, at der er født færre børn, og rigtig mange kommuner overvejer at lukker landsbyskolen/lokalskolen, til stor frustration for forældre og borgere i lokalområdet.

Der er senest udgivet to store rapporter, 360 graders eftersyn og Krevi (http://krevi.dk/files/Litteraturnotat_om_effekter_af_skolestruktur.pdf ), der begge konkluderer, at større skoler giver bedre kvalitet i undervisningen. Det giver politikerne argumenter for, at det ikke har store konsekvenser at lukke de små skoler, men at det både sparer penge og giver bedre kvalitet.

Virkeligheden ser bare anderledes ud. Konsekvensen af at lukke lokalskolen er, at idrætsliv og fælles aktiviteter sygner hen, og efterhånden bliver beboerne ældre mennesker, der er stavnsbundet til landsbyerne, fordi de ikke kan få solgt deres hus til børnefamilier. De ønsker ikke at flytte til en landsby, hvor der ikke er skole, børnehave og fritidsliv.

De livsvigtige spørgsmål er: med hvor stor overbevisning og vægt argumenteres der i rapporterne? – og: Er der entydighed og enighed blandt eksperterne?

Vi finder, at argumenteringen er svag og forsigtig (krevi.dk side 4: ”Fagligt synes der at være kvalitative stordriftsfordele på skoleområdet. I sammenhæng med andre faktorer, herunder forældrenes baggrund, har skolestørrelsen dog begrænset forklaringskraft i forhold til elevernes faglige præstationer” Yderligere eksempler herunder) Er der ikke undersøgelser fra Danmark, bruges udenlandske tal, og selv om undersøgelser viser så marginale bekræftelser på, at større skoler har bedre kvalitet, at det statistisk set er forkert at udlede et resultat, bruges det i hovedkonklusion. Der ræsonneres ud fra gisninger om ”at sådan formoder vi det er på de mindste skoler” og de undersøgelser der bekræfter stordriftsfordele fremhæves.

Sophia Tænketank afholdt i februar 2010 et velbesøgt seminar, hvor 6 eksperter uden vaklen afviste sammenhæng mellem skolestørrelse og kvalitet i undervisningen.

Kvaliteten i undervisningen afhænger af

• Engagerede, veluddannede og dygtige ledere

• Motiverede, veluddannede og dygtige lærere

• Roligt og levende læringsmiljø med veltilpasse og lærevillige elever

• Positivt samarbejde med forældrene, hvis opbakning er afgørende.

Hvidbog fra seminaret kan bestilles på nettet: http://www.sophia-tt.org/?side=Hvidbog. Referat fra seminaret kan læses på http://www.lal.dk.

Men skolebørn skal vel ikke have dyr og dårlig undervisning for at redde livet i landsbyen?

Nej, bestemt ikke, men vi stiller spørgsmål ved konklusionerne, og råber, at politikerne skal undgå økonomiske panikløsninger og i stedet trække vejret ned i maven, og mærke den fornemmelse de har der. Budgetlægning med kortsigtede besparelser ved skolelukninger, kan desværre aflive velfungerende lokalskoler med kvalitetsundervisning, og forhindre kommende tilflytning af unge familier, der ønsker overskuelighed og nærhed til dem selv og deres børn. Familier, der ved, at i de aktive landsbyer er der

• Opbakning fra de lokale foreninger

• Opbakning fra borgerne i landdistriktet.

Ovennævnte punkter hører under kategorien: Bløde værdier, værdier, som ikke kan gøres op i kroner og ører, men som politikerne så absolut bør tage med i deres overvejelser. Værdier som holder på langt sigt, hvis de vel at mærke får lov til at bestå.

I Landsforeningen af Landsbysamfund, mener vi, at det er det rigtige tidspunkt at tænke alternativt. Som lokalpolitiker har man muligheden for at sætte præg på skolestrukturen ved at kigge på ALLE skoler i kommunen, og give tid til at undersøge, hvilke skoler der bedst lever op til kommunes kvalitetskrav.

Det kunne være interessant, give debat og være en øjenåbner, hvis det var en storbyskole der skulle lukke og eleverne sendes med bus til en landsbyskole, fordi det viste sig at landsbyskolen var bedre kvalitetsmæssigt end storbyskolen…

Der er i medierne fokus på børn med særlige behov og at det er dem der koster penge, i kraft af specialundervisning m.m. Mange kommuner sender disse elever langt udenfor kommunen på dyre specialskoler. Skoler med relativt få elever, er ideale for børn med ADHD, Asperger, osv.

En alternativ mulighed kunne derfor være, at der var en skole i kommunen, hvor personalet, var klar til at specialisere sig i disse elever og derved slår politikerne to fluer med et smæk.: Skolen bevares, og kommunen sparer penge på betaling til nabokommunen..

Landsforeningen af Landsbysamfund, har forståelse for diskussionen om skolestrukturen, på baggrund af økonomien og på baggrund af det faktuelle faldende børnetal.

Men det er livsvigtigt at alle aspekter tages med i overvejelserne inden den endelige beslutning tages – livsvigtigt at undersøge alternative muligheder f.eks. undervisning i hold i stedet for den traditionelle klasseopdeling og løbende indskoling som det praktiseres bl.a. i Veng Landsbyordning.

Centraliseringer er en del af samfundsudviklingen – kommunalreformen, politireformen og senest tinglysningens digitalisering viser desværre med stor tydelighed, at teori kan vise et og praksis noget helt andet.

Så kære beslutningstagere: Tag ikke forhastede beslutninger, og lad tvivlen komme de anklagede lokalskoler til gode indtil andet er endeligt bevist.

For Landsforeningen af Landsbysamfund:

Vibeke Davidsen, Sevel – redaktør Landsbynyt tlf. 40544521

Margrethe Stenger, Branderup – næstformand LAL tlf. 20234265

Krefi:” Fem af de syv ovennævnte undersøgelser har den samme forsigtige konklusion, nemlig at store skoler synes at styrke elevernes faglige udbytte og de faglige forhold for lærerne, men at der er tale om en ganske svag sammenhæng mellem skolestørrelse og faglige præstationer, da andre forhold spiller en større rolle for den faglige kvalitet. Man skal her være opmærksom på, at undersøgelser af folkeskolens afgangsprøve eller af PISA resultaterne kun inddrager folkeskoler af en vis størrelse – skoler der kun går til 7. klasse eller lavere klassetrin indgår således ikke. Analyserne har altså ikke mulighed for at indfange potentielle smådriftsulemper for de allermindste skoler, hvor de kan tænkes at være mest markante”

”Undersøgelser af sammenhængen mellem klassestørrelser og faglig kvalitet hælder altså til den konklusion, at klassestørrelsen har en betydning, om end der ikke er entydige konklusioner af, om der er stordriftsfordele eller stordriftsulemper. Heinesen finder kvalitative stordriftsfordele i franskklasser op til 5-6 elever og herefter indtræffer stordriftsulemper. Anderledes konkluderer Mejding i forbindelse med almindelig klasseundervisning, at der er stordriftsfordele i klasser op til omkring 20 elever, hvorefter stordriftsulemper indtræffer.”

Den 9.februar 2010 deltog jeg som bestyrelsesmedlem i Landsforeningen af Landsbysamfund i konferencen: Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges arrangeret af Sophia Tænketank. :” Knapt 150 deltagere fra hele landet repræsenterende både Folketingets Uddannelsesudvalg, kommunalpolitikere, skoleforvaltninger, skolebestyrelser, skoleledere, lærere og pædagoger, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Skole og Samfund, Landsforeningen af Landsbysamfund, Pædagogiske Psykologers Forening, Friskolernes Kontor, lærerkredse, skolepsykologer, skolekonsulenter og enkelte journalister overværede i alt 8 oplæg og deltog i 2 gruppearbejder, hver af 1 times varighed. Det hele med henblik på at kvalificere både debat og beslutningsproces, når lokalskolen skal drøftes med henblik på udvikling eller nedlæggelse”

Det var en dag med koncentreret indspark fra kompetente indlægsholdere, og engagerede deltagere, som debatterede i bredt sammensatte grupper. Vi fik ikke tid til at stille spørgsmål til oplægsholderne, for som arrangørerne sagde: De er hver især så dygtige på deres område, at der ikke er grund til at stille spørgsmål ved det de fortæller.

1. Læringsmiljø og faglig kunnen.

Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens oplæg lagde vægt på, at faglig viden ikke er målet i sig selv, men at faglig viden er forudsætningen for, at kunne udvikle nye og værdifulde ideer, og være i stand til at føre dem ud i livet. At det er vigtigt at få lært værdien af egenskaber, som fokus på resultatet, opnå selvdisciplin og være samvittighedsfuld. Han fortalte om at have fokus på processen og det vigtige i at have den indre motivation for at tilpasse sig både individuel læring, og læring med andre.

Professor Per Schultz Jørgensen er børne- og familieforsker. Han lagde vægt på, at den sociale dimension – læringsfællesskabet – er en forudsætning for pædagogikken. Uden trivsel: det at have venner, at være accepteret og føle sig anerkendt kan den enkelte ikke modtage undervisning og dermed blive fagligt dygtig. Det at glæde sig til dagen – at blive mødt af en der holder af dig – det er fundamentet, som eleverne har brug for. Der er opbrud i samfundet og i familierne og fordi medierne i dag har fået så stor indflydelse, er mange udsat for kulturel og personlig forarmelse. Derfor er klasserums-kulturen – læringsfællesskabet om muligt endnu vigtigere i dag end tidligere.

2. Fup eller fakta

Nikolaj Lubanski er direktør for Professionshøjskolen Metropol, ph.d. Han opfordrede til ærlighed omkring, at kommunerne gennemfører strukturændringer på skoleområdet for at spare penge. Kvalitet i undervisningen er ikke afhængig af skolestørrelse, men af lærernes og skoleledelsens professionalisme. Pisa undersøgelsen fra 2000 – 2006 påviste ikke sammenhæng mellem resultater og skolestørrelse. Nyere undersøgelser viser yderligere, at mindre skoler er bedre til at skabe sammenhæng fordi lederne er tættere på lærerne og deres faglige udvikling. Han opfordrede til et opgør med måden vi gør tingene på – administration og opgaver som f.eks. byggeprojekter fylder for meget ved skolelederne.

Peter Allerup, professor i pædagogisk statistik, Danmarks Lærerhøjskole DPU slog fast, at han ikke er enig i påstanden om, at statistikker fra bl.a. pisa undersøgelser gav bedre resultater for skoler med over 600 elever. Socioøkonomiske forhold giver så store påvirkninger af resultaterne, at der kun er 0,5% forskel til de større skolers fordel, og denne afvigelse skyldes reelt, at de store skoler ligger i byområder med ”stærke” forældre. Han gjorde endvidere opmærksom på en undersøgelse, der viste, at et større del af lærerne på de mindre skoler underviste i deres liniefag, end det var tilfældet på de store skoler – hvilket efter min mening kunne indikere, at den større faglighed der statistisk er til stede på store skoler, måske slet ikke udnyttes som den burde….

3. Udvikling

Veng Landsbyordning, ved leder Henry Thomsen, fortalte om rullende indskoling, som foregår 4 gange årligt (læs om udviklingsskolen og evalueringer på Veng Landsbyordning) I Veng har processen med at udvikle skolen været i gang siden 1999, fra 2005 med aldersblandede indskolingsklasser og 2006 rullende skolestart og aldersblandede klasser for de ca.170 folkeskoleelever. Henry Thomsen fremhæver, at det er vigtigt med ægte involvering og et højt informationsnivau af såvel lærere som forældre – at det er vigtigt at lytte på betænkeligheder ved forandringerne. Skolen er delt op i 4 enheder med 32-38 børn, som individuelt bevæger sig gennem indskolingstrinnet og mellemtrinnet. Børnene har et fælles lærings- og udviklingsmiljø med flere at matche med – både børn og lærere.

Per Kjeldsen fra Sophia Tænketank: ” Med den moderne teknologi kan man lade en del af undervisningen foregå i virtuelle rum, og på den måde kan man udnytte lærerkræfter på tværs af skolerne. Man kunne også forestille sig, at eleverne kunne undervise lokalsamfundets ældre i at bruge computeren og bestille ting via nettet. Det ville give eleverne en enorm succesoplevelse.”

Den gruppe jeg var med i diskuterede også muligheden for at bruge fjernundervisning, hvor samme lærer via videoudstyr/opkopling via internettet underviser elever på 2 fysiske steder samtidigt. Især de større elever (7.klasse og ældre) har brug for nye udfordringer og kunne have gavn af periodevis fælles undervisning med parallelle klasser på andre skoler.

Dorthe Jørgensen, associate professor, dr.phil, Aarhus Universitet holdt oplæg om filosofi – om viden og visdom i skolen, som kræver ro til fordybelse. Filosofi er kærlighed til visdom, og bliver af nogle betragtet som spild af penge og tilovers. Hun sagde bl.a. at fornuften danner bro mellem forstand og følelser, og er med til at bringe balance mellem de forstands-fokuserede teknokrater, som har de økonomiske og produktive argumenter, og de mere følelsesstyrede og hensyntagende borgere. At bringe harmoni imellem det forskelligartede til fælles bedste – vi skal ikke kun kalkulere, men også tænke på at handle moralsk. Indlevelsesevne og fantasi udvider vores tænkemåde, og forbedrer vores mulighed for at forstå og se, hvad der er vores fælles bedste. Det er også en balance, at forfølge egne mål og tage hensyn til hinanden samtidig.

4. Giv tid til debat i processen og erkend lokalskolens betydning for lokalsamfundet

Henning G.Jensen er borgmester i Aalborg kommune – han tør ikke overlade det til sin skoleforvaltning at afgøre om en skole skal lukkes. For ham er den enkelte skoles profil vigtig. Ledelsen og den enkelte lærer er afgørende – hvordan er ånden i skolen – hvordan er samarbejdet med forældrene? Så længe forældrene bakker op om lokalskolen, ønsker Henning Jensen ikke at nedlægge, og han tager med i overvejelserne, at huspriserne i området falder, hvis skolen lukker.

Per Kjeldsen, chefkonsulent og leder af Sophia Tænketank lægger vægt på samspillet mellem lokalskolen og lokalområdet:” Baunebakkeskolen i Støvring som et eksempel på en skole, der med succes har etableret værkstedsfag i samarbejde med lokale håndværkere. Konferencen skal bidrage til, at der i offentligheden kommer større fokus på betydningen af en kvalificeret debat på skoleområdet. Det vil skabe bedre beslutninger og forhåbentlig også føre til færre skolelukninger. Det er vigtigt, vi genopdager skolens kulturelle betydning i et hjemstavnsmiljø.”

Vores gruppe lagde blandt andet vægt på, at det er vigtigt at starte debat-processen før det økonomiske pres er kommet op på 100. Skolerne skal være pro-aktive, de skal være selverkendende for svagheder – der må ikke være nogen ”hellige køer”!

De skal starte debatten – idéudviklingen ud fra den ”gode historie”, indkalde til fælles idé møde med hele lokalsamfundet – og gerne uden deltagelse af forvaltningen.

Refereret af Margrethe Stenger, Branderup e-mail: margrethe-a-lal.dk

“Vi benyttede selvfølgelig lejligheden til at fortælle om Lolland Kommunes udfordringer og om vores initiativer på området.”, siger borgmester Stig Vestergaard.

Inden udvalget tog på bustur rundt i kommunen, orienterede kommunaldirektør Thomas Knudsen om arbejdet og de særlige udfordringer, der følger med en befolkning, der bliver både mindre og ældre. ”De mange overskudsboliger, ca. 2.400 og tallet er stigende, trykker priserne i hele boligsektoren,” forklarede han. “Vi oplever et stigende antal ledige boliger i den almene sektor, og det bliver sværere for husejerne at belåne deres ejendom til nødvendig renovering. Vi får en ond spiral med flere og flere boliger i dårlig stand.” Lolland Kommune vil tage alle instrumenter i brug for at løse problemet.

Nedrivning af huse skaber balance i boligmarkedet

“Men vi kommer ikke uden om, at der ganske enkelt skal rives en masse huse ned, for at få et boligmarked i balance,” understreger Stig Vestergaard. “Derfor er det vores klare anbefaling, at indsatspuljen bliver gjort permanent, og at den bliver mere fleksibel.”

”Vi skal holde op med at skelne så skarpt mellem by og land. Når folk overvejer at flytte til Vestlolland, så nytter det ikke noget at rydde op på landet, hvis ruinerne får lov at blive stående inden for byskiltet. Og så er mange sager alt for komplicerede til at kunne afsluttes inden for en etårig bevilling.”

Planlovgivningen opleves som en berænsning for udviklingsmulighederne

Miljøminister Karen Ellemann deltog efter middag, hvor mulighederne for differentieret planlovgivning blev diskuteret. Spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening at have de samme retningslinjer for landzoner tæt på store byer og for landzoner i udkantsområderne. “I landdistrikterne opleves planlovgivningen mest af alt som en begrænsning på udviklingsmulighederne,” siger Stig Vestergaard og nævner flere eksempler:

”Boliger og turistmål ved kysterne kunne tiltrække både bosætning og erhverv, men der må ikke bygges i kystnærhedszonen. Byzonerne skal udvikle sig fra byerne og ud, selvom erhvervslivet efterspørger grunde ved motorvejen. Og det kan godt være, at kommunen skal sikre beboelse i helårsboliger, men det giver ingen mening, når der er ca. 2.400 ledige boliger. Er det så ikke bedre at gøre nogen af dem til ferieboliger?”

Fakta

Regeringens rådgivende udvalg for landdistriktsområdet blev dannet i 2005 som erstatning for Indenrigs- og socialministeriets hidtidige landdistriktsgruppe. Udvalget har repræsentanter fra bl.a. De Samvirkende Købmænd, DGI, Friluftsrådet, KL, Danske Regioner og Landdistrikternes Fællesråd.

Udvalget kan rådgive alle ministre på områder, der har landdistriktsperspektiver.

Det fastslår hun i et brev til Faxe Kommunes borgmester Knud Erik Hansen (S), der i sidste måned opfordrede ministeren til at flytte styrelsen til det nu lukkede Haslev Seminarium.- Erfaringerne viser, at en flytning meget let medfører tab af produktivitet og af kompetencer som følge af medarbejderflugt, skriver ministeren.

Argumenter holder ikke

Faxe-borgmesteren betegner afslaget som dybt skuffende og utroværdigt. – Ministerens argumenter holder ikke. Hvorfor skulle man frygte medarbejderflugt og tab af produktivitet, når der allerede nu er gode erfaringer med at flytte statslige arbejdspladser væk fra de store byområder, spørger han.

- Se for eksempel SKAT’s betalingscenter i Ringkøbing. Kan man ikke flytte Kort- og Matrikelstyrelsen til Haslev, kan man ikke flytte noget som helst, erklærer Knud Erik Hansen.

Stå ved politik

Han opfordrer Venstre til at stå ved sin politik.

- Både indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder og Venstres gruppeformand Kristian Jensen har understreget, at der kan og skal gøres mere for at undgå, at de statslige arbejdspladser centraliseres i hovedstadsområdet.

- I det lys er det bestemt relevant at se på de muligheder vi tilbyder i Haslev. Vi mistede en stor statslig arbejdsplads da University College Sjælland valgte at indstille sine aktiviteter, og det ville derfor være prisværdigt, hvis Venstre i større grad ville stå ved sin egen politik, siger Knud Erik Hansen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstres gruppeformand Kristian Jensen.

Det fik Syddansk Vækstforum, Region Syddanmark og Sønderborg Kommune til at søge Globaliseringsfonden om i alt 76 mio. kr. til at finde ny beskæftigelse til de ledige.

Det er en rigtig glædelig dag. Nu kan vi endelig komme i gang med en massiv indsats for de mange arbejdere på Als, der blev ramt af pludselig massearbejdsløshed, og som stadig ikke er kommet i job, siger regionsrådsformand og formand for Syddansk Vækstforum Carl Holst (V).

Ansøgning til Den europæiske Globaliseringsfond

I september 2009 sendte Region Syddanmark sammen med Sønderborg Kommune en ansøgning til Den Europæiske Globaliseringsfond om hjælp på i alt 76 mio. kr. til de fyrede medarbejdere fra Danfoss, Sauer-Danfoss og Linak, og det er altså den ansøgning, Europa-Kommissionen nu har blåstemplet.

De mange penge skal blandt andet bruges til at videreuddanne de ledige til stillinger inden for oplevelseserhvervet og energiteknologi, som er to af regionens store satsningsområder. Andre vil få hjælp til at skifte erhverv eller til at starte egen virksomhed. I alt er der i gennemsnit afsat 75.000 kr. pr. ledig.

- Vi har kæmpet for det her i over et år, og jeg vil gerne rose vores samarbejdspartnere, Sønderborg Kommune og erhvervslivet på Als, for deres vedholdende indsats gennem den lange proces, der er gået forud for i dag, lyder det fra regionsrådsformanden.

Også Sønderborgs borgmester Aase Nyegaard er glad for beskeden i dag og slår fast, at uden initiativet fra Carl Holst og regionen om at søge Globaliseringsfonden, var pengene ikke kommet Sønderborg til gavn.

- Vi glæder os utrolig meget over, at vi nu kan gå i gang. I morgen indbyder vi uddannelsesinstitutioner og A-kasser til et planlægningsmøde. Vi etablerer i fællesskab en selvstændig enhed under navnet Globus, og inden for de næste tre uger sender vi et brev til alle de berørte ledige for at fortælle om den videre proces og om, hvornår de bliver indkaldt til det første møde i Globus, oplyser borgmester Aase Nyegaard. Og tilføjer:

- Vi søgte om EU-hjælp til 1.641 ledige. Heldigvis har ca. 1.000 fået andet job eller er begyndt en uddannelse, og der er ca. 500 tilbage, som endnu ikke er i job, og som får glæde af EU-midlerne.

Kortvarig hjælp

Regulativet for Den Europæiske Globaliseringsfond foreskriver, at den særlige indsats for et massefyringsramt område højst må vare i to år fra ansøgningens indgivelse. Ergo er der nu omtrent et år tilbage at bruge pengene i.

Yderligere oplysninger fås hos:

Carl Holst (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark, mobiltlf. 40 32 52 10

Aase Nyegaard, borgmester i Sønderborg Kommune, mobiltlf. 27 90 02 18

-
- Små skoler i landdistrikterne er med til at skabe velfungerende lokalsamfund, men den værdi indgår slet ikke i rejseholdets regnestykke. Tværtimod virker det som om, de bare har drejet 360° rundt om sig selv og så slået op på side 1 i Håndbog i Centralisering. Men det er ganske enkelt ikke rigtigt, at store skoler er bedre og billigere end små, siger LDF-formand Steffen Damsgaard.
Han frygter, at landets kommunalbestyrelser vil bruge rejseholdets anbefalinger som en faglig blåstempling at skolelukninger, som skal skabe luft i den trængte økonomi. Men ifølge Steffen Damgaard er anbefalingen af store skoler baseret på tre fejlagtige forudsætninger.
- Rejseholdet hævder, at læringen er bedre i store skoler end i små skoler. Men den præmis tilbagevises klart i den hvidbog om lokalskolen, som tænketanken SOPHIA for nylig har udgivet. Det samme gælder påstanden om, at små skoler har sværere ved at rumme elever med særlige behov. Her forholder det sig jo lige omvendt sådan, at der i en lille skole er langt større overskud til at tage hånd om den enkelte elev. Kommunalbestyrelserne skal altså ikke regne med at kunne spare penge på specialundervisningen, hvis de følger rejseholdets anbefalinger, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Endelig er der påstanden om, at små skoler er dyrere end store skoler. Det er ganske vist rigtigt, når man måler i enhedsomkostninger pr. elev. Men når kommunerne forsøger at indkassere en rationaliseringsgevinst ved at lukke de små skoler, ender det ofte med at blive dyrere for kommunen, fordi forældrene reagerer ved at oprette en friskole i stedet.
Landdistrikternes formand efterlyser en mere holistisk og udviklingsorienteret tilgang til strukturdebatten på skoleområdet.
- I stedet for per automatik at sige at “større er bedre”, skulle man spørge, hvordan man kan udvikle de små lokalskoler, så man får mere kvalitet for pengene. Der er mange muligheder, som rejseholdet slet ikke forholder sig til. F.eks. giver samlæsning af klasser både en pædagogisk gevinst i form af større mulighed for undervisningsdifferentiering og en økonomisk gevinst i form af højere klassekvotient. En anden mulighed er etableringen af børneuniverser, hvor dagsinstitutioner og skole i et lokalsamfund samles under en fælles ledelse. Det vil ikke bare give en rationaliseringsgevinst, men også skabe sammenhæng mellem førskole- og indskolingsfasen, siger Steffen Damsgaard.

Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL – som fra 1. januar 2010 skiftede navn til Center for Landdistriktsforskning) blev oprettet i 2006 som et institut under det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet, Esbjerg. Instituttets mission er gennem forskning, undervisning og formidling at medvirke til at skabe udvikling og gode levevilkår i landdistrikter og yderområder samt at skabe øget viden om landdistrikternes forhold. Og en ny evaluering, der er udarbejdet for Fødevareministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, viser, at instituttet lever op til sin mission.

Evalueringen er gennemført blandt IFUL’s interessenter i kommuner, ministerier og organisationer og blandt medarbejdere og bestyrelse og viser bl.a., at der er kommet langt større forskningsfaglig dybde i arbejdet, og at arbejdet har en høj kvalitet. Evalueringen viser desuden, at IFUL er kendt og synlig blandt interessenterne – bl.a. de lokale aktionsgrupper, der spiller en vigtig rolle i Fødevareministeriets landdistriktsprogram.
Gør en forskel i udviklingen af landdistrikterne

Størstedelen af interessenterne bruger aktivt IFUL’s arbejde som inspiration til nye idéer eller til at få ny viden om udvikling i landdistrikter. På den måde gør IFUL en forskel og er med til at styrke professionelle og frivillige ildsjæles arbejde med landdistriktsudvikling.

IFUL har siden 2006 modtaget bevillinger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Fødevareministeriet.

* Download evalueringen

* Læs mere om Fødevareministeriets Landdistriktsprogram

Yderligere oplysninger:

Mogens Nagel Larsen, FødevareErhverv, tlf. 3395 8103, e-mail: mnla@ferv.dk

En ny rapport fra en arbejdsgruppe under Socialministeriet giver en række anbefalinger til, hvordan man udvikler et godt samarbejde mellem kommuner, frivillige organisationer og det lokale erhvervsliv til gavn for borgere, frivillige og lokalsamfund. Den grundlæggende forudsætning for at etablere et frugtbart samarbejde er, at det tilrettelægges lokalt og efter de lokale ønsker og behov.

“Jeg vil opfordre kommunerne, de frivillige organisationer og virksomhederne til at lade sig inspirere af arbejdsgruppens ideer og gøre en aktiv indsats for at høste de gevinster, et godt samarbejde kan give,” siger socialminister Benedikte Kiær, som senere i år vil præsentere udkast til en ny strategi for frivilligt sociale arbejde. Rapporten indgår i arbejdet med den nye strategi.

Anbefalingerne falder inden for fem områder:

1. Nyt charter om samspil mellem frivillige organisationer og det offentlige
2. Udvikling af kommunale frivilligpolitikker
3. Frivilligperspektivet i kommunal opgaveløsning
4. Gode lokale samarbejdsstrukturer
5. Partnerskaber mellem frivillige organisationer og det private erhvervsliv

Socialministeriet nedsatte sidste år en arbejdsgruppe, som fik til opgave at analysere det eksisterende samarbejde mellem kommuner, frivillige organisationer og lokalt erhvervsliv og komme med anbefalinger til styrkelse af samarbejdet på tværs af sektorer. Arbejdsgruppen har fokuseret på, hvordan et styrket samarbejde kan bidrage til løsning af aktuelle sociale udfordringer. I arbejdsgruppen deltog: KL, Frivilligrådet, FRISE, Center for Frivilligt Socialt arbejde, Frivilligt forum, DIF, DGI og DUF, Finansministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Sundhedsministeriet, Integrationsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Socialministeriet.

Link til rapporten fra arbejdsgruppen om sammenhængende kommunale frivilligpolitikker

Yderligere oplysninger:
Anne Katrine Tholstrup Bertelsen, specialkonsulent, 33 95 41 26
Pressekontakt:
Anni Lundqvist, presseansvarlig, tlf. 33 92 46 71

I sidste weekend sprang Danmarks første “Blomstrende Landsby” ud. Det blev landsbyen Bregninge på Ærø og den indgår som et led i Ærø Kommunes turiststrategi. Konceptet “Blomstrende Landsby” er ikke nyt, men har et fransk forbillede. Når det virker i Frankrig og flere steder i Sydeuropa, hvorfor så ikke også i Danmark? Disse tanker udgik fra Landdistrikternes Hus i Vejen, hvor bl.a. Landsforeningen af Landsbysamfund er en af aktørerne. Derfor var det en stor glæde at HKH Prinsesse Marie, der er af fransk afstemning, foretog flaghejsningen i overværelse af mange tilrejsende aktører i projektet. Flaget har en blomst på hvid bund og betegner det grundlæggende niveau for en landsby i udvikling. Landsbyen kan herefter kvalificere sig til at få 5 blomster på flaget. Det kræver en meget aktiv og dynamisk udvikling af mange forskellige parametre på landsbybeboernes egne præmisser og lokalindsigt. Kriterierne er bl.a. indblik, udsyn, netværk og foreningsliv. Se mere på hjemmesiden www.blomstrendelansdsby.dk
I spidsen for udviklingsprogrammet står “Den Nationale Komite” der består af repræsentanter for flere ministerier og landsdækkende foreninger. Tidligere formand for Folketinget, nordjyden Christian Mejdahl, er formand for Den Nationale Komite. Yderligere bliver der nedsat syv lokalkomiteer til at foretage den praktiske bedømmelse af de ansøgende landsbyer. Forudsætningerne for at ansøge om at blive Blomstrende Landsby kræver et kommunalt medlemskab af udviklingsprogrammet for Blomstrende Landsbyer. Et årligt kommunalt medlemskab koster kr. 22.000 plus moms. Pengene anvendes på en fortsat udvikling af programmet, rådgivning, markedsføring på landsplan og uddannelse af kommunale medarbejdere. For den enkelte landsby er udgiften kr. 1500 plus moms per år for at bevare blomsterstatus og adgang til uddannelse og kurser for landsbyens borgere, men på Ærø påtog kommunen sig også denne udgift. Forhør hos jeres kommune om den ikke kunne tænke sig at understøtte en “Blomstrende Landsby” og vende afvikling til udvikling. Som bosat på Mors vil jeg bede Morsø Kommune overveje et medlemskab af Blomstrende Landsbyer.
Udkantsdanmark fylder rigtig meget i den politiske debat og det er glædeligt at der er kommet fokus på rammevilkår, fraflytning og finanskrisens barske konsekvenser i landdistrikterne. Virksomhedslukninger har efterladt store industrikomplekser tomme i næsten enhver landsby og Til Salg skiltene møder én overalt. Der er brug for lokal kreativitet og vilje til at gøre noget, for det er jo trods alt de lokale beboere der kender området bedst.
Hvordan var Bregninge på Ærø som landsby set med en weekendturists øjne? Der var både huse der trængte til en kærlig hånd og haver der ikke havde set en beskærersaks i umindelige tider, men først og fremmest var der en flok engagerede mennesker der ville noget med deres lokalområde og var stolte af det de allerede havde nået og der var helt bestemt grobund for noget mere.