Energilandsby Horslunde indgår som et af fire delprojekter i Lolland Kommune under Mulighedernes Land, et partnerskabsprojekt med Realdania, der sætter fokus på landdistriktsudvikling. Kernen i projektet er at gøre energitænkningen til en konkret og integreret del af livet i landsbyen:

* Gennem borgerinddragelse skal energiforbruget sænkes i de private hjem.
* Skolen skal demonstrere løsningsmuligheder og formidle energirigtig adfærd f.eks. gennem et udendørs energieksperimentarium.
* Erhvervslivet skal rådgives til at mindske deres forbrug.
* Endelig skal byrummet generelt afspejle, at man befinder sig i en energilandsby.

En øjenåbner
Energiingeniør Anne Pedersen blev ansat som projektmedarbejder i november sidste år, og hun har netop gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at kortlægge energiforbruget i de private hjem. Alle husstande i Horslunde har fået tilsendt spørgeskemaet med spørgsmål om alt fra hulmursisolering til antallet af glødepærer i huset.

- En enkelt har klaget over, at skemaet var alt for langt, men for de fleste har det virket som en øjenåbner, fortæller Anne Pedersen.

- En kvinde afleverede skemaet personligt i min træffetid, og hun var forbløffet over, at hun faktisk havde over 100 elektriske pærer.

Lokalt engagement
Kontortiden torsdag eftermiddag har været godt besøgt. De fleste har haft et udfyldt spørgeskema med, men muligheden for at drøfte projektet, tilskudsordningerne og betydningen af energikortlægningen er også blevet flittigt benyttet.

- Borgernes engagement er hele forudsætningen for, at de gode ideer giver konkrete resultater ude i virkeligheden. Heldigvis er der stor lokal interesse for projektet, siger Anne Pedersen.

Formanden for borgerforeningen, Ole Bruun, er enig:

- Processen startede med borgermøder i Horslunde, og ideen om energilandsbyen var et af de ti forslag, der blev udarbejdet til Projekt Mulighedernes Lands, så der har været stor lokal opbakning fra starten. Der er etableret en kontaktgruppe, der hjælper med at formidle projektet lokalt, og det er også en stor gevinst, at borgerne har mulighed for at møde Anne i hendes træffetid om torsdagen i Lolland Kommunes Borgerservice i Horslunde.

Tilskudsmuligheder
Undersøgelsen skal danne grundlag for at vurdere de opnåede energibesparelser, når projektet er afsluttet, men det er selvfølgelig også en stor hjælp for Anne Pedersen, når hun skal rådgive om konkrete sparemuligheder i den enkelte husstand. Og det kan hurtigt blive aktuelt, for ikke ret langt ude i horisonten venter en gulerod i form af en pulje, hvor husejere i Horslunde kan søge op til 25 % tilskud til energirenoveringer. De præcise retningslinjer vil dog først foreligge, når den politiske behandling er afsluttet.

- En anden mulighed er Energistyrelsens skrotningsordning for oliefyr, der frigøres den 1. marts 2010. Der kan naturligvis ikke søges om dobbelt tilskud til det samme projekt, men mange kan opnå store forbedringer ved f.eks. at søge statens pulje til ny varmeforsyning og bagefter vores til efterisolering, vurderer Anne Pedersen.

Spørgeskemaundersøgelsen er afsluttet, og nu skal de indsamlede data behandles. De generelle resultater bliver præsenteret på et borgermøde, hvor der også vil blive informeret om tilskudsmulighederne.

Da Indenrigs- og Socialministeriet sidste år evaluerede kommunernes arbejde med nærdemokrati, lød konklusionen, at det gik rigtig godt. KL skal have ros for, at man i inspirationskataloget “Lokalråd. Erfaringer og gode råd” undlader at bruge denne konklusion som en sovepude. Nærdemokrati er nemlig en proces, hvor der aldrig er noget, der hedder færdigt arbejde. Og som Erik Fabrin og Anker Boye så rigtigt skriver i forordet, forudsætter et levende lokaldemokrati, at politikerne løbende stiller spørgsmål til egen praksis.

“Lokalråd. Erfaringer og gode råd” er fuld af gode spørgsmål, som politikerne kan stille sig selv, når og hvis de ønsker at bruge lokalråd som et nærdemokratisk værktøj. Hvor meget tid vil kommunalbestyrelsen prioritere at bruge på lokalrådene? Hvad skal lokalrådene have indflydelse på? Hvordan får man forvaltningen med? Og skal lokalrådene etableres af kommunen eller vokse op nedefra?

Svarene må politikerne selv komme med. For det er en af inspirationskatalogets centrale pointer, at svarene er betinget af lokale forhold. Hvad der er den rigtige løsning i en kommune, vil være den helt forkerte fremgangsmåde i en anden.

En anden central pointe er, at politikerne ved at svare på ovennævnte spørgsmål vil være i stand til at foretage den nødvendige forventningsafstemning. Hvis politikerne og lokalsamfundene har samme forventninger til lokalrådenes funktion og indflydelse, kan man nemlig undgå frustrationer på begge sider af bordet.

Lokalråd er ikke en nærdemokratisk universalløsning, og nogle gange må politikerne overveje, om der skal tages andre dialogværktøjer i brug. Men hvis den nødvendige forventningsafstemning er på plads, kan lokalrådene fungere som bindeled mellem lokalsamfund og kommunalbestyrelse. Det viser erfaringerne fra Esbjerg, Middelfart og Vordingborg, som er de kommuner, som inspirationskataloget bruger som eksempler.

Selv om inspirationskataloget primært henvender sig til medlemmer af kommunalbestyrelsen, kan de lokale græsrødder også læse det med udbytte. Udgangspunktet for en konstruktiv dialog er som bekendt, at man kan se tingene fra modpartens side af bordet. I “Lokalråd. Erfaringer og gode råd” kan de lokale græsrødder få indblik i de overvejelser, politikerne må gøre sig i forhold til at bruge lokalråd i kommunalbestyrelsens arbejde. Og skulle byrødderne ikke selv have læst på lektien, kan man jo minde dem om, at det burde de se at få gjort!

Hent publikationen “Lokalråd. Erfaringer og gode råd” her.

I efteråret afholdt Fødevareministeriet i samarbejde med indenrigs- og socialministeriet en konference om hvordan vi skaber mere liv på landet. Der var store ønsker om særlige initiativer overfor de unge. Derfor afsætter fødevareministeren nu en million kroner til initiativer rettet mod unge der bor i landdistriktområderne.

“De unge på landet skal have spændende tilbud, så de har lyst til at blive boende. Derfor støtter vi nu initiativer der kan være med til at skabe ‘Teen Towns’ med aktiviteter for de unge. De lokale aktionsgrupper skal, sammen med de unge, finde på spændende tiltag der kan fastholde de unge på landet”, siger fødevareminister Henrik Høegh.

De aktionsgrupper, der sender de bedste forslag til en samlet ungdomsindsats, får tildelt en ekstra pulje penge, og kan herefter affyre startskuddet til en Teen Town. Aktionsgrupperne beslutter selv, hvilke projekter der skal have tilskud, og hvor meget de skal have.

I 2010 vil der komme flere initiativer der skal gøre det attraktivt at bo på landet. En flok lokale aktionsgrupper har en temadag i april om unge i støbeskeen og i efteråret vil der i fem uger køre en truck rundt til landets gymnasier og informere om EU og tilskudsmuligheder.

Læs mere her: http://www.landdistriktsprogram.dk/Forside.aspx?ID=35243
________________________________________

Yderligere oplysninger:
Tejs Binderup, fuldmægtig, 33 92 37 30

Pressekontakt.
Thor Seierø, pressesekretær, 33 92 20 50 / 20 91 59 01

Lovforslagets formål er:
• at modernisere landbrugsloven for at sikre et landbrugserhverv i fortsat vækst
• at normalisere reguleringen af landbrugserhvervet i forhold til den generelle erhvervsregulering.

Lovforslaget indeholder forslag om:
• ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav
• ophævelse af arealgrænser for erhvervelse og for forpagtning,
• ændring af reglerne om bopælspligt. Samt lempelse af reglerne om personers og selskabers erhvervelse, herunder ophævelse af reglerne om fortrinsstilling.

På høringen vil en række eksperter være indkaldt til at vurdere lovforslagets mulige effekt på konkrete områder. Et panel af medlemmer fra Folketingets Fødevareudvalg vil udspørge de indkaldte eksperter.

Her er link til teknologirådets høring

• Forslag til vedtægtsændring

6. Foreningens fremtidige arbejde.
7. Forelæggelse af budget.
8. Fastsættelse af kontingent.
9. Valg af medlemmer til bestyrelsen samt af 2 suppleanter jvf. 6.

Fra bestyrelsen:

• Erik Rytoft Jensen  (modtager genvalg)
• Vibeke Davidsen (modtager genvalg)
• Jette Hansen (modtager ikke genvalg)

10. Valg af 2 revisorer samt af 2 revisorsuppleanter.
11. Eventuelt.
Endelig dagsorden og eventuelle forslag til behandling kan ses på LAL’s hjemmeside fra
14 dage før generalforsamlingen.
Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes skriftligt til
formanden og være denne i hænde senest 4 uger inden generalforsamlingen, således at
de relevante bilag offentliggøres sammen med den endelige dagsorden på www.lal.dk 14
dage senere.

Nærbutikkernes Landsforening er bange for konsekvenserne af forslaget om at liberalisere lukkeloven. De mindre butikker vil blive hårdt ramt, hvis de største dagligvarebutikker får lov at holde åbent flere søndage, end de allerede gør.

Det har i mange år ligget i luften, at lukkeloven skulle udfases og afskaffes, og de små nærbutikker og kiosker har frygtet dette. Men vi har hidtil levet i håbet om, at beslutningen måtte være langt ude i fremtiden. Og mange af os har ligefrem håbet på, at det aldrig blev en realitet.

Udover at kunne sælge varer langt billigere - og stadig med fortjeneste - har et varehus et langt større sortiment, som det kan tiltrække kunder med. Det mærker vi allerede på de søndage, hvor alle har åbent. F.eks. er landsbykøbmandens omsætning 30 pct. lavere disse søndage. Og fortjenesten kan lige akkurat dække udgifterne ved at holde åbent svarende til, at indehaveren får en hel arbejdsdag uden løn.

Nærbutikkerne er - især i landsbyerne - meget mere end butikker. De er et socialt samlingssted, som er utrolig vigtigt for tilflytning og dermed landsbyernes fortsatte eksistens.

Det er et ødelæggende forslag. Man risikerer, at det snart vil være slut med at smutte hen i nærbutikken for at købe en avis eller noget andet, du lige har glemt, eller handle i den lokale specialbutik. Det kommer til at kræve en tur i bilen for at komme til de større butikker.

Det vil ramme bl.a. ældre og svage grupper særdeles hårdt, da de får langt til dagligvarer.

Et af argumenterne for udfasning af lukkeloven over tre år er, at så har nærbutikkerne tid til at tilpasse sig. Men nærbutikkerne har tilpasset sig deres markedsandel, og mange er allerede lukket. De fleste kan ikke tåle mere tilbagegang, uden at indtjeningsgrundlaget forsvinder helt.

Mange af landets nærbutikker er “mand-og-kone-butikker”, som måske har en enkelt ansat på deltid. Så der er ikke noget at tilpasse med. Mange af butiksejerne har allerede en arbejdsuge på 60 til 70 timer fordelt på ugens syv dage, fordi der ikke er grundlag for en yderligere lønudgift. De butikker er i stor fare for at lukke, hvis de mister yderligere omsætning.

Som landsformand for Nærbutikkernes Landsforening synes jeg, at det er forkert, at vi ikke er blevet hørt. Det samme er gældende for HK.

Menneskene i de små samfund er heller ikke hørt, og de kommer i høj grad til at mærke, hvis butikkernes forsvinder. Man har heller ikke spurgt de mange ældre eller handicappede, som kan få svært ved at få handlet ind, hvis de små butikker forsvinder.

Nærbutikkernes Landsforening har skrevet til alle medlemmerne af Folketingets Erhvervsudvalg og gjort rede for brancheforeningens synspunkter. Samtidig forsøger vi at få nogle møder i stand på Christiansborg for at få en debat i gang, så vi også bliver hørt.

Så nej, kære politikere. Hvis I spørger landsbyernes og landdistrikternes befolkning, om de synes, at lukkeloven skal afskaffes, og deres lokale butik forsvinder, tror jeg, at I vil få et klart svar.

Nærbutikkernes Landsforening arbejder for, at lukkeloven bevares. Vi mener, at Danmark bliver et fattigere samfund, hvis den nuværende butiksstruktur ændres.

Indledningsvis skal Landdistrikternes Fællesråd (LDF) og Landsforeningen af Landsbysamfund (LAL) beklage at ministeren lægger op til så store ændringer i Lukkeloven.
LDF og LAL frygter at lovændringerne og afskaffelsen af Lukkeloven i sin nuværende form, overordnet set vil svække muligheden for at fastholde detailhandel i landdistrikterne nærmere bestemt i landsbyerne.

Processen
LDF og LAL har sammen med en række detailhandelsorganisationer tidligere udtrykt stærk bekymring over at man politisk ville fjerne lukkeloven uden forudgående analyser og uden en lukkelovskommission der skulle belyse konsekvenserne af en fjernelse af Lukkeloven i sin nuværende form. LDF og LAL har ved samme lejlighed tilkendegivet at mange gerne ville deltage i en sådan lukkelovskommission og bidrage konstruktivt.

Der foreligger nu, her sent i processen, en detailhandelsanalyse som er meget uklar i sine konklusioner omkring lukkelovens betydning for mindre butikker. Der er ikke i tilstrækkelig grad undersøgt konsekvenserne for detailhandelsbutikker på landet og i landsbyer, hvorved der ikke kan konkluderes på dette område. Det betragter LDF og LAL som en stor mangel i detailhandelsanalysen, forud for så drastisk en beslutning om Lukkeloven.

Betydning af lovændringen
LDF og LAL er med den foreslåede lovændring, stærkt bekymret for at de mindre butikker beliggende på landet og i landsbyer mister en vigtig fordel omkring udvidede åbningstider i forhold til de meget store detailhandelsbutikscentre.

I realiteten er der mange detailhandelsbutikker som ikke har mulighed for at holde åbent yderligere i forhold til i dag, da omsætningen opnået i de ekstra timer ikke dækker omkostningerne til at holde butikken åben (faste omkostninger fx lønninger). Personalet bliver med længere åbningstider også udsat for et større pres i mindre detailhandelsbutikker, da bemandingen kan være svært at få til passe til de længere åbningstider.
Med lovændringen vil konkurrencen udefra blive skærpet yderligere og risikoen for at detailhandelsbutikker på landet og i landsbyer vil lukke vil blive markant forøget. Argumenterne beror på case-eksempler fra konkrete områder med detailhandelsbutikker som er truet på deres eksistens.
En lukning af en butik i en landsby kan få store konsekvenser for landsbyens udvikling og bosætningen i et område, da indkøbsmuligheder har betydning for tiltrækningen af tilflyttere og kan virke som landsbyens omdrejningspunkt. Der ud over kan være faciliteter som fx biblioteksudlån, postbetjening og lignende servicefaciliteter som risikere at forsvinde ved en butikslukning.

LDF og LAL er godt klar over at kundernes indkøbsmønstre og vaner er afgørende for om en detailhandelsbutik klarer sig godt eller ej, men det er samtidigt vigtigt at sikre at det sker på fair vilkår.

Løsningsforslag
LDF og LAL vil gerne foreslå for at imødekomme alle parter at overgangsordningen i lukkeloven fra 2010 til 2012 bliver permanent og dermed gældende også efter 2012.

Samtidig kan man i den kommende periode lave en undersøgelse der afdækker udviklingen i detailhandlen på landet og i landsbyer samt lukkelovens betydning, da der mangles undersøgelser på dette område.

Samtidig ønsker LDF og LAL at man samtidig med førnævnte undersøgelse, opsamler ”best practice” fra detailhandelsbutikker på landet og i landsbyer med henblik på at afdække udviklingsmuligheder for detailhandlen på landet og i landsbyer. Det skal bringe detailhandlen i en situation hvor man kan imødese stigende konkurrence.

Endelig skal vi fra LDFs og LALs side opfordre til at forbedre rammevilkårene for de mindre detailhandelsbutikker især på landet og i landsbyer, samt at se nærmere på love og regler som kan virke hindrende for mindre detailhandelsbutikker og deres udvikling.

LDF og LAL indgår meget gerne i en konstruktiv dialog og samarbejde omkring at sikre detailhandel i landdistrikterne.

Med venlig hilsen

Landdistrikternes Fællesråd        Landsforeningen af Landsbysamfund
Steffen Husted Damsgaard          Ole Olsen
Formand                                      Formand

Kontaktoplysninger:

Tlf. + 45 51 740 062                      Tlf. +45 20 612 311
formand@landdistrikterne.dk         ole@lal.dk

En traditionel tilgang til erhvervsfremme søger at identificere og udbedre mangler. Her vil man spørge: Hvilke ressourcer mangler vi for at skabe udvikling, og hvordan kan vi tilføre området disse ressourcer? Men hvis man vil fremme erhvervsudviklingen i yderområderne, skal man i stedet identificere styrker og muligheder. Her vil spørgsmålet i stedet lyde: Hvilke ressourcer har vi i vores område, og hvordan kan vi bruge dem til at skabe udvikling?

Sådan lyder den overordnede konklusion i idékataloget “Ny inspiration til erhvervsudvikling uden for de store byer”, der udgør tredje del af den omfattende rapport som konsulentfirmaet Damvad har udarbejdet for REG LAB. Rapportens øvrige dele er en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder og erhvervsfremmeaktører og en præsentation af 10 danske og 4 udenlandske udviklingssucceser i udkantsområderne.

De 14 succeseksempler spænder branchemæssigt vidt fra Gourmet Bornholms satsning på egnsspecifikke fødevarer over miljø- og energiteknologi i Onsevig Klimapark på Lolland til turisme og oplevelseøkonomi på Læsø Kur og Helse. Men rapporten udpeger samtidig en række fællestræk ved succeserne, som kan bruges til at vise vejen for en udkantsudvikling, der virker. Fællestrækkene danner grundlag for den afsluttende præsentation af otte konkrete ideer til erhvervsudvikling uden for de store byer.

Udover satsningen på de egnsspecifikke styrker drejer det sig blandt andet om, at man skal indbygge oplevelser i alt hvad man foretager sig, at man skal satse på ildsjælen og iværksætteren som de drivende kræfter, og at man skal skabe forpligtende og målrettede netværk - og meget gerne tværsektorielle netværk.

Det er bemærkelsesværdigt, at rapportens anbefalinger ensidigt fokuserer på såkaldt bløde vækstkilder, mens deltagerne i spørgeskemaundersøgelse næsten lige så ensidigt på hårde vækstkilder som f.eks. adgang til risikovillig kapital. Det kan selvfølgelig være et udtryk for, at virksomheder og erhvervsfremmeaktører hænger fast i en gammeldags opfattelse af, hvordan man skaber erhvervsudvikling. Men det kan også være udtryk for, at rapportens anbefalinger negligerer nogle af de mere håndfaste problemer, som yderområderne står over for. Indtil banker og realkreditinstitutter fremlægger bevis for det modsatte, forbliver det således et faktum, at virksomheder i yderområder har sværere ved få finansieret deres udviklingsinitiativer end virksomheder i de store byer.

At rapporten anbefaler en satsning på oplevelsesøkonomien, er interessant i lyset af, at rapportens første del dokumenterer en markant tilbagegang for yderområderne inden for netop området turisme og oplevelsesøkonomi. Denne tilbagegang finder sted samtidig med, at landet som helhed og især storbyerne oplever en markant fremgang. Måske er det virkelig på tide, at yderområderne får fingeren ud og bliver bedre til at tænke oplevelsesdimensionen ind i alt, hvad de gør.

For garvede landdistriktsaktører vil nogle af rapportens idéer til vækstfremme måske lyde bekendte. Udvikling med udgangspunkt i lokale ressourcer, netværksdannelse på tværs af sektorer, satsning på ildsjæle - hvor er det nu, man har hørt alt dette før? Nåja, det er jo hele idégrundlaget for landdistriktsprogrammet og de lokale aktionsgrupper.

Men en gammel vin er som bekendt en god vin, og den tager næppe skade af omhældningen. Tværtimod kan det ilte vinen og give den nyt liv hos de virksomheder, erhvervsfremmeaktører, politikere og embedsmænd, som er rapportens målgruppe.

Læs rapporten her.

Landdistriketrne.dk

Ofte bliver debatten om skolestrukturen, sammenlægninger af skoler og ikke mindst lukning af små skoler præget af økonomiske hensyn i lyset af kommunernes pressede økonomi.

Tænketanken SOPHIA sætter med en heldagskonference tirsdag, den 9. februar 2010 temaet på dagsordenen ved at pege på en lang række kulturelle, sociale, faglige, filosofiske og lokale forhold og muligheder, der også bør indgå i en bred politisk debat om den kommunale skolestruktur.

Oplæg af lektor, dr.phil. Dorthe Jørgensen, AU; hjerneforsker, læge Kjeld Fredens, Århus; professor, børneforsker Per Schultz Jørgensen, København; rektor Stefan Hermann, professionshøjskolen Metropol; borgmester Henning G. Jensen, Aalborg; leder Henry Thomsen, Veng Landsbyordning; professor, forsker i pædagogisk statistik Peter Allerup, DPU, og chefkonsulent Per Kjeldsen, SOPHIA.

Oplæggene, bidrag fra deltagernes gruppearbejde, notater fra faglige foreninger og andre interessenter samles efterfølgende i en hvidbog, der tilsendes deltagerne i konferencen.

Sted og pris: Hotel Scandic Copenhagen, kr. 1275.  Tilmelding senest 9. januar 2010 til bha@sophia-tt.org eller på www.sophia-tt.org, hvor du også kan se et udførligt program.
(Inviterede: Alle byråd, UVM, Folketingets Uddannelsesudvalg, KL, Skolechefforeningen, Skolelederne, Skole og Samfund, DLF, BUPL, LAL)