Artikel fra Landsbynyt!
LAL deltager i en arbejdsgruppe nedsat af Landdistrikternes Fællesråd omkring detailhandel.
Vi vil gerne indhente gode ideer fra jer, eksperterne ude i landdistrikterne! På vores hjemmeside www.LAL.dk kan I lægge ideerne ind, så vi
kan diskutere og videreudvikle på sagen. Til inspiration kommer her i kort form referatet fra arbejdsgruppens første møde:
Hvad er det, der gør om en lokal dagligvarebutik kan overleve i landdistrikterne?
Helt klart personen – er det en igangsætter, skal det nok gå.
Er det en person, som engagerer sig i andet i lokalsamfundet?
Der skal være 500 husstande som grundlag for en DagliBrugs.
Hvor handler borgerne?
Diskount viser tendens til at være i tilbagegang. Folk bliver mere kvalitetsbevidste. Kan lide gode historier, vi skal sætte værdi i alt det

andet vi kan.
Handler folk der, hvor de arbejder? Kan de påvirkes til at gøre anderledes?
Lokal net-handel (Ofte stor lagerkapacitet til stede)
Aflevering af indkøbsseddel og afhentning af færdigpakket indkøbskurv
Hvor handler de kommunale institutioner?
Vi skal være opmærksomme på, hvilke individuelle interesser de enkelte borgergrupper har, og så målrette indsatsen.
Som eksempel – højtuddannede borgere danner netværk, de søger bestemte varer og oplevelser.
Stiller krav til byernes udseende og indhold; landsbyernes bymidter skal se indbydende ud.
Vi kan knytte indkøb sammen med andre oplevelser.
Hvad kan FOKUS-gruppen (LDF) gøre?
Vi kan prøve at påvirke de kommunale holdninger til indkøbspolitik. Med information om årsag og virkning.
Velfærdsspørgsmål?
Serviceniveauet skal til debat: De ældre medborgeres livskvalitet er et velfærdsvigtigt emne!
Den lokale skole må finde en form – f.eks. Vorupør skole.
Knytte netværk – for igangsættere! Som så kan være med til at skabe erhverv på landet.
IFUL – Vi kan kvalificere forskningsemner omkring vores –fokusområde.
Vi kan afsøge, hvor der er behov for at påvirke lovgivningen! Hvor der er behov for at påvirke indenrigsministeren! Måske er det Connie

Hedegaard, vi skal bruge.
 
Her kan du sende din idé til os, du kan skrive i kontaktformen og vi lægger det ind på siden for dig eller du kan registrerer dig og skrive

i kommentar feltet

1 kommentar til ‘Den Sidste Dagligvarebutik’

Abonnerer på kommentar med RSS eller TrackBack til ‘Den Sidste Dagligvarebutik’.

1. soren rasmussen skrev,

   11. juli, 2007 at 21:01 RedigerGodt initiativ med se på mulighederne for butikshandlen i landdistrikterne.

   I referatet efterlyses ideer/input til hvordan bevarer eller sikres butikshandel i de små byer og I har sat et par pejlemærker op.

   De nævnte pejlemærker går meget på hvornår kan en butik leve/overleve i traditionel forstand.

   Jeg vil foreslå, at der ses meget bredt og gerne utraditionelt, og at der stilles spørgsmålet “hvorfor vil vi egentlig have en butik i vores landsby”.

   Ofte er det ikke fordi vi vil kunne klare vores almindelige indkøb – de klares ofte i de større byer, hvor priserne fortsat spiller en vigtig rolle.

   Vi vil derimod gerne have et sted at mødes. Her er den lokale butik et godt bud på et uformelt mødested, og så er det jo rart også lige at kunne købe den liter mælk vi ikke fik med hjem fra arbejde eller en kage til de uventede gæster.

   Jeg vil derfor foreslå at der overvejes, at det ikke er den “sidste dagligvarebutik” der skal bevares, men det første “mødested” der skal oprettes. Det kunne være et sted, hvor man kan klare sine småindkøb, få en kop kaffe og læse dagens avis eller få en sludder med naboen,. Der kunne måske også være mulighed for at bruge den computer og netforbindelse man ikke selv lige vil ofre så mange penge på. Der kunne lægges mange andre funktioner ind i “mødestedet” – kun fantasien vil sætte grænserne.

   Hvis der i et lokalområde er en god portion frivillige hænder og godt engagement, er der ikke nogen nedre grænse for hvor lille et område kan være for at skabe mulighed for en dagligvarebutik i en eller anden form.

   Hvis der er mange frivillige kræfter tilstede ved oprettelsen af et “mødested” vil det være lettere at få det til at fungere – der lægges ikke så store byrder på den enkelte, og det er til at overskue for nye kræfter at træde til.

   Jeg bor i Vrads med omkring 80 husstande og her er det lykkedes, at holde liv i en lille købmandshandel igennem 15 år ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Her var det netop et uformelt mødested byen manglede, som var startskuddet til etablering af butikken.

   Idag er butikken meget mere end et sted at foretage nogle småindkøb. Du kan få en kop kaffe og læse dagens avis, få en sludder med købmanden eller hvem der nu lige har bænket sig ved cafebordet eller bruge landsbykontorets computer og kopimaskine. Der er løbende små kunstudstillinger i et lille galleri, og en del lokal information incl. turistinformation. Der er også tilknyttet en økologisk indkøbsforening til butikken (låner lokaler af købmandsbutikken). Endelig er der en lille teltplads tilknyttet købmandsbutikken.

   Der er mange muligheder for at bevare eller etablerer en dagligvarebutik i en eller anden form, hvis der er den fornødne engagement . Hvis der er et større grundlag for butikken , kan lønnet og ulønnet arbejdskraft kombineres som f.eks. i Lindeballe købmandsbutik.

   Det kan også tænkes at der måske kun skal være åben i butikken fre- søndag.

   Alt i alt tror jeg på, at hvis der gås utraditionelle veje og tænkes andre funktioner ind i en dagligvarebutik, vil der kunne opstå mange små og spændende oaser ude i landdistrikterne.

   Med venlig hilsen

   Søren Rasmussen
   Vrads Borgerforening
   formand