Det nye Danmarkskort – planlægning under nye vilkår.
Landsforeningen Af Landsbysamfunds overvejelser i anledning af Miljøministerens forslag til Landsplanredegørelse 2006.

Landsplanredegørelsen handler bl.a. om hvilke roller de forskellige egne af landet kan spille. Hovedstaden fortsætter med at have det store fokus, og de vækstområder, der i forvejen har det godt, vil få hjælp af denne landsplan til at få det bedre.
Det som det kniber med, er yderområderne. Her er ingen fremtidsvisioner og plan for andet end fortsættelse på bedste beskub selvom arbejdspladserne forsvinder og husene står tomme. Beboerne skal være kustoder i eget landområde, styrke landskab og kultur og ellers være glade for at bo så dejligt, “slow life”.
Det er ikke nok til at skabe balancen. Landdistrikter og yderområder har stærkt brug for at landsplanredegørelsen indeholder visioner for de roller, ministeren har tænkt sig at anvende for at fremme målet, et Danmark i balance.

Vi som bor i yderområder og landsbyer ved godt, at initiativerne afhænger af os, tilladelserne af myndighederne. Vi har behov for “store sko” og langsigtet planlægning. Når der i landsplanredegørelsen står, at der ikke er mange servicevirksomheder, siges det samtidig implicit at det er der nok heller ikke brug for, og folkene der kan nok også klare sig uden.
Vi kan ikke klare os uden rimelig adgang til sundhed, uddannelse og handel. Hvis dette forslag til landsplanredegørelse kun skal lukke ned for yderområderne, bliver manglen på balance mere og mere tydelig.
Landsforeningen Af Landsbysamfund bemærker sig at kapitlet om yderområderne er det eneste kapitel, i hvilket der ikke er nævnt noget om offentlig transport i samarbejde med trafikministeren.
Det gør ikke situationen bedre.

LAL bemærker også, at de initiativer, som omtales som værende til gavn og nytte for yderområder og landdistrikter, udelukkende finansieres af et enkelt ministerium, Fødevareministeriet. At Real Dania er i gang med et projekt i Thisted Kommune er helt fint, men det er ikke noget ministerium, og yderområder såvel som resten af landet har brug for ministeriernes konstruktive bevågenhed.

Det erkendes i forslaget til Landsplanredegørelse, at der er problemer af forskellige typer i yderområderne, men der er ikke et forslag til en strategi for at afhjælpe problemerne på s. 59 f.eks.

Med baggrund i de flg. fakta vil vi herefter komme med forslag til ny tænkemåde for landdistrikter og yderområder.

1. Demografien: 23 % af landets befolkning bor i landdistrikter eller landsbyer med op til 1000 indbyggere. (Indenrigsministeriets Landdistriktsredegørelse 2004)

2. Agenda 21 – et globalt initiativ, i Danmark med hjemsted i Miljøministeriet.
• Tænk i helheder og på tværs
• Vær aktiv og bevidst (borgerinddragelse)
• Kredsløbstankegang
• Tænk globalt, – handl lokalt
• Tænk på fremtiden

3. Et Danmark i balance – en hensigtserklæring fra regeringsgrundlaget.

4. Tekstanalyse af Landsplanforslaget.

En bevidst (over)positiv sprogbrug præger behandlingen af yderområder og landdistrikter. Der er i emnevalget af problemer ingen grund til at bruge så positive vendinger. Situationen er alvorlig, befolkningen i yderområder og tyndt befolkede landdistrikter er svigtet af regering og de enkelte ministerier, til trods for alle de søde ord. Der må med denne landsplanredegørelse planlægning og realiteter til for at sikre balancen både mellem investeringer i land og by og i planerne for de roller, hver egnstype skal spille for at sikre at der virkelig sker en udvikling i hele landet.

Tillokkende natur og billige boliger er ikke nok til at sikre tilflytning. Der behøves mere:

1. Nytænkning med uddannelse og opfindervirksomhed, støtte til udvikling af erhverv.
a. Uddannelse indenfor rimelig afstand både til små børn og unge mennesker.
Ungdomsuddannelserne skal placeres så strategisk at de unge som bor Jylland, Sjælland, Fyn kan rejse til og fra hver dag.
b. I yderområderne skal der være ungdomsuddannelser til servicefag i turistsektoren. Turistuddannelser af alle slags skal ligge ude i landet, ikke i de store byer som København. På den måde styrkes forskelligheden i jobtilbud, og det bliver muligt for de unge at blive lidt længere nær hjemmet.
Samarbejde med undervisningsministeriet om den sag.
c. Vedvarende energi kræver plads omkring sig til forsøgsvirksomhed. Det er logisk at styrke den slags innovativ virksomhed i landdistrikter og yderområder som f.eks. Thy.
d. Samarbejde med Erhvervsministeriet om at udvikle regionernes potentiale for at skabe arbejdspladser i yderområder og tyndt befolkede egne.
2. Nytænkning med offentlig transport til og i yderområder og tyndt befolkede egne.
Samarbejde med Trafikministeriet om at finde en løsning på transportproblemet i yderområder og tyndt befolkede områder – især for unge og gamle uden egen transport.
Lad os indføre forhøjet kørselsfradrag i tyndt befolkede områder.
3. Nytænkning med adgang til sundhedsydelser i tyndt befolkede egne og yderområder.
Jo flere sygehuse med akutfunktioner der lukkes, jo mere har vi brug for sikkerhed for hurtig hjælp. Bil, båd, helikopter?
Sundhedshuse indenfor rimelig afstand, fordelt i et net især i egne, der ikke har sygehus
4. Helhedstænkning, hvor alle ministerier påtager sig en rolle og forpligtelse overfor de tyndt befolkede områder ligesom de alle har omtanke for byernes udvikling og befolkning. Nogle eksempler er nævnt i det foregående. Vi ønsker at LIVET skal LEVES i landdistrikterne, og det kræver gode boliger, indkøbsmuligheder og offentlig service.

Først og fremmest ønsker vi at LIVET skal LEVES i landdistrikterne, og det kræver gode boliger, indkøbsmuligheder og offentlig service.

Forslag til Landsplanredegørelse og Agenda 21 er ikke det samme, men begge dele stammer fra Miljøministeriet og begge dele har fem pejlemærker.
Agenda 21 er en arbejdsmåde og et fokus som størstedelen af landsbyer og landdistrikter nødvendigvis anvender til daglig. Den opfordrer til aktivitet og deltagelse i eget liv og egen fremtid.
Vi ønsker at også ministerierne, gerne med Miljøministeriet i spidsen, benytter denne arbejdsmåde til gavn for store såvel som små samfund i landet.

For flere tanker om rollefordelingen i Danmark for at sikre ligelig udvikling, se www.lal.dk under Publikationer. LALs svar til strukturkommissionen.

For Landsforeningen Af Landsbysamfund
Jette Hansen, formand
Klintrupvej 13, 8641 Sorring
Email: jette@lal.dk
Tlf. 20118514