Kræver det særlige tiltag at skabe erhvervsudvikling i yderområderne? Ja, lyder svaret i en ny rapport om erhvervsudvikling uden for de store byer. Man skal vende den traditionelle erhvervspolitiske tilgang på hovedet og fokusere på områdernes styrker i stedet for på deres svagheder.

En traditionel tilgang til erhvervsfremme søger at identificere og udbedre mangler. Her vil man spørge: Hvilke ressourcer mangler vi for at skabe udvikling, og hvordan kan vi tilføre området disse ressourcer? Men hvis man vil fremme erhvervsudviklingen i yderområderne, skal man i stedet identificere styrker og muligheder. Her vil spørgsmålet i stedet lyde: Hvilke ressourcer har vi i vores område, og hvordan kan vi bruge dem til at skabe udvikling?

Sådan lyder den overordnede konklusion i idékataloget “Ny inspiration til erhvervsudvikling uden for de store byer”, der udgør tredje del af den omfattende rapport som konsulentfirmaet Damvad har udarbejdet for REG LAB. Rapportens øvrige dele er en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder og erhvervsfremmeaktører og en præsentation af 10 danske og 4 udenlandske udviklingssucceser i udkantsområderne.

De 14 succeseksempler spænder branchemæssigt vidt fra Gourmet Bornholms satsning på egnsspecifikke fødevarer over miljø- og energiteknologi i Onsevig Klimapark på Lolland til turisme og oplevelseøkonomi på Læsø Kur og Helse. Men rapporten udpeger samtidig en række fællestræk ved succeserne, som kan bruges til at vise vejen for en udkantsudvikling, der virker. Fællestrækkene danner grundlag for den afsluttende præsentation af otte konkrete ideer til erhvervsudvikling uden for de store byer.

Udover satsningen på de egnsspecifikke styrker drejer det sig blandt andet om, at man skal indbygge oplevelser i alt hvad man foretager sig, at man skal satse på ildsjælen og iværksætteren som de drivende kræfter, og at man skal skabe forpligtende og målrettede netværk – og meget gerne tværsektorielle netværk.

Det er bemærkelsesværdigt, at rapportens anbefalinger ensidigt fokuserer på såkaldt bløde vækstkilder, mens deltagerne i spørgeskemaundersøgelse næsten lige så ensidigt på hårde vækstkilder som f.eks. adgang til risikovillig kapital. Det kan selvfølgelig være et udtryk for, at virksomheder og erhvervsfremmeaktører hænger fast i en gammeldags opfattelse af, hvordan man skaber erhvervsudvikling. Men det kan også være udtryk for, at rapportens anbefalinger negligerer nogle af de mere håndfaste problemer, som yderområderne står over for. Indtil banker og realkreditinstitutter fremlægger bevis for det modsatte, forbliver det således et faktum, at virksomheder i yderområder har sværere ved få finansieret deres udviklingsinitiativer end virksomheder i de store byer.

At rapporten anbefaler en satsning på oplevelsesøkonomien, er interessant i lyset af, at rapportens første del dokumenterer en markant tilbagegang for yderområderne inden for netop området turisme og oplevelsesøkonomi. Denne tilbagegang finder sted samtidig med, at landet som helhed og især storbyerne oplever en markant fremgang. Måske er det virkelig på tide, at yderområderne får fingeren ud og bliver bedre til at tænke oplevelsesdimensionen ind i alt, hvad de gør.

For garvede landdistriktsaktører vil nogle af rapportens idéer til vækstfremme måske lyde bekendte. Udvikling med udgangspunkt i lokale ressourcer, netværksdannelse på tværs af sektorer, satsning på ildsjæle – hvor er det nu, man har hørt alt dette før? Nåja, det er jo hele idégrundlaget for landdistriktsprogrammet og de lokale aktionsgrupper.

Men en gammel vin er som bekendt en god vin, og den tager næppe skade af omhældningen. Tværtimod kan det ilte vinen og give den nyt liv hos de virksomheder, erhvervsfremmeaktører, politikere og embedsmænd, som er rapportens målgruppe.

Læs rapporten her.

Landdistriketrne.dk

Comments are closed.