Skolens fremtid – Hvad gør vi?

Landsbyrådet og skolebestyrelsen i Lysabild arrangerer den 16. november en stor paneldebat under overskriften Den lokale folkeskoles fremtid – både som undervisnings- og kultursted. Aftenens store spørgsmål vil være, hvordan den lokale folkeskoles fremtid sikres, og hvordan skolen gøres bæredygtig – både økonomisk og fagligt. Desuden er der hele det perspektiv, der handler om skolen og det lokale kulturliv.

Til panelet er inviteret MF’er, kommunalpolitikere, lokal lærerforeningsformand, skoleinspektører fra landsbyskolen og overbygningsskolen, skolebestyrelsen og formanden for Landsbyrådet i Lysabild Sogn, www.lysabild-sydals.dk LALs næstformand, Inger Plauborg, deltager som kommunalpolitiker og LAL repræsentant.

Med invitationen fra Landsbyrådet er der her blændet op for en debat, som vil ramme over hele landet, uanset hvornår man sidst har haft en skolestrukturdebat. En af grundene til, at der nu skal råbes ”Vagt i gevær” er DPU professor Niels Egelund. Han har vældig lydhørhed hos KL, som er glade for at han ud fra PISA 2003 ”så klart” kan sige, at nu skal de små skoler lukkes.

Det at hans udsagn tolkes som klart, er ikke det samme som at det er rigtigt. Der er forskellige muligheder for her at tage fejl De små skoler, som han omtaler, er nødvendigvis de små overbygningsskoler, for PISA arbejder kun med 15-årige skoleelever, og det er ikke de små landsbyskoler. Det ved Niels Egelund, og KL ved det sandsynligvis også. Det mærkelige er, at ingen siger det, så ”de små skoler” kommer til at forstås som landsbyskolerne. Det er dem, KL gerne vil af med, på grund af økonomi, ikke på grund af pædagogik.
En anden fejl er, at Niels Egelund konkluderer på baggrund af en statistisk gennemgang af PISA 2003, som han ikke har viden til at udføre korrekt. Det har LAL to andre professorers ord for, den ene økonomiprofessor ved samfundsfag på SDU, Odense, Christen Sørensen, og den anden statistikprofessor ved DPU, Peter Allerup.

Derfor – når man i Lysabild inviterer til paneldebat om skolestrukturen – er det sandsynligvis begyndelsen på en bølge over hele landet, som vil medføre nok en runde med kamp for de små skoler, landsbyskolerne. Denne gang på et helt forkert grundlag, forfattet af Niels Egelund med KLs klapsalver i baggrunden. Det er vigtigt, at deres argumenter om skolestørrelse og PISA skydes ned, så debatterne kan foregå med den dagsorden, som er den virkelige, økonomien og valget om børnenes tid Passive i busser eller aktive i leg og indlæring?

På http//www.lal.dk er der nu en hel del artikler, som debatpanelet og deltagerne i Lysabild kan bruge, og som alle interesserede er velkomne til at sende videre, så de resterende landsbyskoler kan behandles ordentligt i den skolestrukturdebat, som vi ved vil komme, nu eller indenfor de næste fire år. Niels Egelund skal ikke sætte en forkert dagsorden på så stort og vigtigt et område.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.

Nyhedsbrev

Udfyld formularen for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Kategorier
<<september 2010>>
mantironstorfrelørsøn
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 1 2 3
Besøg
...Besøg i dag: 60
Brugere Online