Frygt for lukning af dem begge fik to skoler til at arbejde sammen for dog at beholde én skole i lokalsamfundet. Det lykkedes.

Af Mona Østerlund

Det har kostet mange tårer og dybe frustrationer. Det har kostet rigtig meget arbejde med bunkevis af møder, og det har været en hård proces. Den har også været god, og den giver ejerskab til løsningen. For i dag kan to landsbysamfund syd for Kolding glæde sig over at der efter sommerferien stadig vil være en lille, lokal skole i nærheden. Og det havde der måske ikke været hvis ikke skolebestyrelserne og skolerne selv havde taget affære. Så derfor er bestyrelserne godt tilfredse selv om den ene skole skal lukkes og børnene samles på den anden.
- Den store fordel er at vi har valgt det her frivilligt. Hvis det var en løsning der var kommet ovenfra ville der have været modstand imod den, siger Anette Fokdal, formand for fællesbestyrelsen for skole og børnehaven ved Vejstup Skole i landsbyen Sjølund.
Vejstrup Skole får lov at overleve og skal fra næste skoleår også rumme børnene fra Hejls Skole godt tre kilometer mod sydøst. Skolerne er i dag omtrent lige store med henholdsvis 65 og 69 elever så der var ikke på forhånd nogen oplagt model for hvilken en af skolerne der skulle fortsætte, og de to skoler har de seneste fire år haft fælles leder. Skolerne har i processen heller ikke selv peget på en model, kun at det eneste rigtige ville være at samle de to skoler til én for at der fortsat kunne være en skole i området.
- En skole kan også blive for lille. Det måtte vi erkende. Så længe børnene er små er det fint, men i klasser med fem-otte elever er der for få at lege med, og det kan også påvirke lærernes motivation. Så alle var egentlig indstillet på at det var bedre at samle skolerne, men selvfølgelig synes alle også at deres egen skole er den bedste, siger Anette Fokdal.
Geografisk er der ikke noget der taler mere for den ene end den anden skole. Og som det næsten altid er tilfældet mellem to nabobyer her i landet har der altid været lidt stridigheder og konkurrence mellem Sjølund og Hejls. Det blev derfor en politisk beslutning hvilken af skolerne der skal føres videre. Argumenterne er at Vejstrup Skole kan opdateres så den kan rumme det større antal elever og så især at Hejls Skole er mest hensigtsmæssig at lave om til en ny, stor fælles børnehave for de to byer.

Konkrete bekymringer
Der har ikke som så mange andre steder været massive protester fra forældre og andre borgere i landsbyerne på grund af planerne. For der har været forståelse for at de to skoler hver især var ved at være for små.
Men selvfølgelig har der været frustrationer og bekymringer over hvordan det skulle gå. Især er det de helt konkrete ting der har fyldt i forældrenes tanker om sammenlægningen.
- Processen her har i hvert fald vist at det er vigtigt at vi som bestyrelser ikke kun forholder os til det abstrakte og til processen, men også sørger for at få det på plads der optager forældrene. De tænker meget konkret, og her har det især handlet om skolevejen, fortæller Helle Lindegaard, der er formand for fællesbestyrelsen for skolen og børnehaven i Hejls.
Forbindelsen mellem de to byer er en trafikeret landevej uden cykelsti, og den har forældrene været utrygge ved at sende deres poder ud på. Det er nu lykkedes at få vejen kategoriseret som en trafikfarlig vej så alle elever kan køre med skolebus fra Hejls.
En anden helt konkret bekymring handler om hvorvidt eleverne får lærere de kender. Hvilken klasselærer skal fortsætte når 12 klasser skal slås sammen til seks? Hvilket skolebogssystem får lov at overleve? Og mange andre ting.
- Det er vigtigt at være så åben som muligt og fortælle konkret hvad der skal ske. Det er også vigtigt at folk møder hinanden og kommer på besøg på den nye skole, siger Helle Lindegaard.

Bestyrelsernes kasketter
Første skridt på vejen fra to små til en lidt større, men stadig lille skole var at få samlet de to skoledistrikter til et. Forslaget fra lederen og de to bestyrelser blev med nød og næppe vedtaget af kommunalbestyrelsen i skolernes gamle kommune, Christiansfeld der nu er lagt sammen med Kolding.
Det betød også at bestyrelserne begyndte at arbejde sammen, og siden oktober sidste år har de holdt fælles bestyrelsesmøder med mulighed for at gå hver til sit undervejs hvis der har været rent lokale punkter på dagsordenen. I et enkelt tilfælde valgte de to bestyrelser også at sende hver sit svar på en høring.
I sådan en proces mener Helle Lindegaard det er vigtigt at erkende at selv om man har et fælles mål – at lokalområdet samlet set fortsat skal have en skole – kan man også have forskellige interesser i bestyrelserne.
- Man skal respektere at vi har forskellige kasketter. De forældrevalgte repræsentanter i bestyrelserne er også repræsentanter for hver sit lokalsamfund, og jeg skal også kunne møde folk over køledisken oppe i min lokale brugs. Min pointe er at det ikke gør noget at der kan være forskellige interesser, man skal bare erkende det og sige det højt i situationen, mener Helle Lindegaard.
Fra det kommunale system ønsker hun sig så megen åbenhed som overhovedet muligt. For selv en åbenhed med ubehagelige aspekter er i hendes optik bedre end total usikkerhed.
- Hvis man får noget konkret at vide kan man diskutere det. Som skatteborger kan jeg godt forholde mig til hvis den ene løsning er ti millioner kroner dyrere end en anden, siger hun.

Fælles kultur
Arbejdet bar frugt, politikerne har valgt at bevare en skole i lokalområdet, og den udbygges til at rumme de omkring 140 elever fra børnehaveklasse til sjette. Skolevejen er sikret så tilbage står at skabe en ny skole hvor elever, personale og forældre fra begge skoler føler at det er deres skole.
Fordelen er at de to skoler har haft fælles leder de seneste år. Det har blandt andet betydet at der allerede har været en vis lærerudveksling i fag som sløjd, musik og billedkunst for at eleverne begge steder kunne have en faguddannet lærer.
- Kulturkløften mellem de to skoler er ikke så stor, men den er der da, konstaterer skoleleder Bjarne Rasmussen.
Faktisk viser det sig nu at der måske alligevel er lidt flere forskelle end han havde regnet med. Fordi det nu er de helt konkrete ting der skal tages stilling til. Morgensamlingens tidspunkt, fællesarrangementer, frikvarterernes længde, mødekulturen og mange andre forhold.
- Vi har listet op hvad vi har af gode ting hvert sted, og alle kan argumentere for og imod. I sidste ende skal det så være en ledelsesbeslutning hvad det bliver. I sådan en situation her er det vigtigt med synlig ledelse, siger Bjarne Rasmussen.
Det første år har skolen fået lov at køre videre med hele lærergruppen så ingen er i overskud i første omgang.
Den kommende fælles skole skal naturligvis heller ikke mere hedde Vejstrup Skole. Den ligger i byen Sjølund, og det giver en mulighed:
- Vi overvejer at kalde den Sjølund-Hejls Skole for at markere at nu er det noget nyt og at Hejls ikke er gæster. Det er vigtigt at der er noget synligt der markerer det nye. Derfor er det også godt at vi får lov at bygge om med det samme, siger skolelederen.
Han er ikke i tvivl om at det har bevaret en skole i lokalsamfundet at de selv tog initiativet til at få de to distrikter samlet til ét skoledistrikt for der ligger skoler nok rundt om som kunne have opsuget eleverne fra området.
- Vi har fået en politisk bevågenhed på grund af det her som har været til fordel for os. Og så giver det os meget at vi selv har taget styringen og nu føler ejerskab til løsningen, siger Bjarne Rasmussen.
Eleverne fra de to skoler har allerede mødt deres nye klassekammerater, og de glæder sig til at få flere venner. Det ser også ud til at kommende forældre har taget godt imod løsningen. 20 børn er indskrevet på den nye skole og skal begynde i børnehaveklasse efter sommerferien.