×

Vil du være skuespiller? Følg disse råd

Vil du være skuespiller? Følg disse råd

Drømmen om at blive skuespiller fylder naturligvis utrolig meget hos de personer, der nærer et stort ønske om at gøre karriere foran kameraet. Det kan dog være svært at finde ud af, hvordan man skal gebærde sig, hvis man ønsker at nå frem i verdenen og lande jobbet som professionel skuespiller en skønne dag. Disse råd kan forhåbentlig være med til at bane vejen for dig, i den forstand at dine chancer for succes stiger.

Øvelse gør mester!

Der er ingen vej udenom: Vil du styrke dine chancer for at ende som skuespiller, skal du øve dig, øve dig og så øve dig en gang mere. For at gøre dette bedst muligt, kan du tænke i fællesskaber, hvor der er mulighed for at træne din kunnen som skuespiller. Det kan f.eks. være på en skuespil højskole, i en teaterklub eller ved at søge fællesskaber via f.eks. Facebook. Der kan naturligvis være forskel på kvaliteten af det fællesskab, man indgår i, og derfor er det anbefalet at f.eks. bruge de muligheder, der, om end det kan kræve brugerbetaling, har professionelle instruktører.

Vær sød ved folk på din vej

Diva-nykker dur ikke, hvis du vil frem i verden. Det værste der findes, er en person, som sætter sig selv på en piedestal og føler sig hævet over andre. Rygter spredes hurtigt, også i skuespillerbranchen. Og er du en skidt person over for f.eks. assistenten, der endda er endt som caster eller måske endda instruktør, giver din tidligere opførsel bagslag.

Opbyg en professionel portfolio og få erfaring

Når du skal ud og søge roller – hvad end det er som statist, biroller eller en decideret hovedrolle – så vær velforberedt. Sørg for, at din portfolio altid er opdateret, at du har professionelle headshots, der ligner dig og maksimalt er 6 mdr. gamle. Det er din chance for at gøre et godt og ordentligt indtryk, så denne type detaljer er meget vigtige.

Sørg også for at tage imod de roller, du bliver tilbudt. Også selvom de måske ikke er de mest flatterende. Men de giver dig alle værdifuld erfaring og kan bruges til at udbygge din portfolio. Det gør dig mere attraktiv, når der skal castes.

Post Comment

You May Have Missed